3 Erindrings tekst
Solen stod op, morgenen var lige begyndt for mig, en lys dag forude.
Jeg hoppede ned fra den røde køjeseng, vækkede Alexandra vi havde værelse sammen, det har vi haft alle de dage vi har, boede sammen. Vi havde et tæt forhold. Den morgen var som alle andre.
Far råbte inde fra den kolde mørke stue, mor sad på en hvid stol i det mørke rum, han kaldte på mig, mor så træt ud. Mor og far kiggede på mig, vinden blæste i mit hår, ingen sagde noget mor åbnede munden, intet kom ud, så sagde hun: ”Din far og jeg skal skilles”. Jeg løb ind på værelset, smækkede døren og hoppede ned under dynen, hovedet under puden, så lå jeg bare der.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar